02.08.2015

ÆNDRINGER OG FRYGT

Forleden da jeg surfede rundt på nettet, fandt jeg dette digt. Det beskriver lidt min situation lige nu. Jeg står lige nu med en uge tilbage til den største rejse i mit liv. Efterskole. Men med alle gode tanker medfører nogle negative. "Hvad nu hvis jeg ikke er god nok til skolen?" "hvad nu hvis jeg ikke passer ind?" "hvad nu hvis jeg kører død i det?" "eller bliver smidt ud?". Det bliver en kæmpe rejse. En rejse jeg glæder mig så utroligt meget til. Men jeg frygter alligevel at jeg kommer til at sidde fast et sted og køre død i det. Måske er det slet ikke mig, det er nok den største undren, der fører med mig lige nu.
Det er en stor mundfuld for mig at skulle gå så mange ændringer igennem. Jeg har igennem hele mit liv nærmest, kæmpet med præstations og social angst, hvilket betyder at jeg har svært ved at skulle prøve noget nyt, at møde en masse nye mennesker og at skulle præsterer en masse. Jeg krydser virkelig fingre for at det her kommer til at fungerer og at efterskoleåret komme til at påvirke min angst i en retning, der gavner mig.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar